Vi oplever i år (2018) en voldsom tørke, alt i haven tørster; planter, dyr, fugle og insekter. De sidstnævnte kan vandes i en skål vi stiller frem. Men økosystemet kræver der er planter.

Vanding i år har været en varm kartoffel på de sociale medier. ”Jeg vander som jeg vil, for jeg betaler sgu for det” og mange andre tilsvarende kommentarer. I den anden grøft findes de, der samler regnvand og kun vil vande med det, men som også nu, efter 10 uger uden nedbør, er ved at komme til kort. Det er vanskeligt, at samle regnvand nok til 10 ugers massivt forbrug. På TV så jeg for nylig en udsendelse fra Sydafrika, hvor vandreservoirer er ved at løbe tør. En skræmmende udsendelse, der viste hvilken desperation dét kan medføre, især for de svageste.

Så galt er det ikke herhjemme endnu, men det fritager os ikke for ansvar til, at spare på drikkevandet.

Jeg vander ikke min græsplæne, eller hvad man skal kalde det areal, hvor der plejer at vokse græs iblandet diverse andre vækster – mælkebøtte, mos, skræppe m.fl. Jeg mener, at vande plænen er det mest overflødige at bruge vand på, den skal nok komme igen, når regnen vender tilbage. For som min salige morfar så viseligt sagde: ”Efter regn, kommer sol” (og vise versa).

Men jeg vander mine krukker! Det er en kæmpe opgave, at slæbe kande, efter kande med ti liter vand fra hanen til krukkerne. Der er ikke så langt, men mængden gør det til tungt arbejde – og så i den hede. Derfor har jeg nu konstrueret mine egne selvvandings krukker – og det virker!

Der er ikke noget nyt i det at benytte selvvandingskrukker. Man kan købe færdige løsninger. Men jeg vil bruge mine egne krukker, der er købt efter farve og udseende, ikke de plast ”wannabe” nogen fra butikkerne. Og flamingo kappilærkasserne er så tudegrimme, at de få jeg havde, røg ud af haven for mange år siden. Ham der har dem nu, er meget glad for dem.

Derfor gik jeg i pølsevognen (to fluer med ét smæk) og fik, ud over en ristet med to brød, et par ti liters spande med låg, fandt en ½ liters og en 1½ liters plastflaske til hver spand og gik i gang med hobbykniv, tusch og sav.

Kapslen på ½ liters flasken fik boret et hul i toppen, så stort som muligt, uden at det gik ud over gevindet og efterfølgende skåret bunden af.

1½ liters flasken skruede jeg kapslen af, skar bunden af og borede fem 2 mm huller, på en række i de øverste 10 cm, med 2 cm mellem hver.

Efter rengøring af spanden, lavede jeg et hul i låget, to cm fra kanten, svarende til halsen på ½ liters flasken – uden kapsel. Midt i låget et hul svarende til omkredsen på bunden af 1½ liters flasken. ½ liters flaskens hals stikkes i hullet, så gevindet er på bagsiden af låget og kapslen skrues på. Låget sættes på spanden og 1½ liters flasken stikkes i det store hul i midten, fyldes med muld, halm eller sphagnum. Spanden sættes i blomsterkrukken, krukken fyldes med muld og beplantes. Vand påfyldes via ½ liters flasken og ned i spanden. ½ liters flasken skæres af i længden, så den er/bliver camoufleret af blomsterne. Og blomsterkummen har nu et reservoir af ti liter vand. Gødning tilføres via ½ liters flasken efter behov.

Når blomsterne er vokset til i krukken, kan det være vanskeligt, at ramme ½ liters flasken med vandkanden. Så kan man, hvis man efterfylder med vandkande, montere et stykke slange på tuden af kanden.

Jeg vil tro jeg vander mine krukker med halvdelen af det vand nu i forhold til tidligere, fordi alt vand bruges af planterne og stort set intet fordamper. Samtidig er det blevet væsentlig lettere at vande. Den ene gang om ugen bruger jeg haveslangen og min ryg er skånet for de mange tunge vandkander. Desuden står mine krukkeblomster altid friske og struttende og en tur på ferie er uden risiko for nedvisning, for det er ikke vanskeligt, at finde hjælp til hurtig påfyldning af krukkerne.

Slangen i Paradis er, at man skal have krukker af en vis størrelse, for at der er plads til spanden og den muld planterne har behov for, hvilket ikke gør krukken mindre. Men så kan man vælge, at lave løsningen med 5 liters spand, mindre tror jeg ikke vil virke på længere sigt. Desuden skal man vide, at spandene mørner eller bliver skøre, jeg regner med en levetid på 4-5 år og laver nye spande.

Grunden til jeg bruger spande fra pølsemanden, ud over at et besøg hos ham altid er smagfuldt, er at de spande han har (og på restauranter) er fødevaregodkendte, ligesom de (soda)vandflasker jeg bruger. Min ide startede nemlig med, at jeg ville avle tomat og agurk i krukkerne. Og da det var noget, vi som familie og især mine børn skulle spise, ville jeg gøre hvad jeg kunne for, at eventuelle ftalater og andre giftstoffer fra spandene ikke kom på bordet. Der er fordele og ulemper ved at dyrke grøntsager i krukker, men jeg vil lade læseren gøre sine egne erfaringer på dét felt.

Dette er ét forslag til, at spare på vandet, altid have flotte blomsterkrukker og reducere det tunge arbejde med at vande. ”En Win-win-win-situation”.

God fornøjelse!