Tips og tricks
Fabula Piscatorum_1
Fabula Piscatorum_2
Fabula Piscatorum_3
Fabula Piscatorum_4
Fabula Piscatorum_5
Fabula Piscatorum_6

Logbog

Jeg syntes det er vigtigt, at føre en logbog.


Logbogen, der som minimum indeholder findested, dato for sankning og recepten på snapsen. Og gerne med tilføjelser om ændringer og kommentarer der måtte være relevante, er den sikkre vej til, at forbedre sin snaps løbende.


I dagens Danmark foregår dét, at skrive logbog jo på en computer, der modsat en håndskreven notesbog, bl.a. sikrer det nedskrevne kan genlæses, kan deles med frænder og venner samt kan deles på både computer og smartphone, så informationerne altid er tilgængelige.


Tillad mig at være lidt sentimental. Den håndskrevne logbog har én stor fordel:

Der er mulighed for personlige hilsener og tegninger fra "legekammerater". Det er også muligt, at lægge avisudklip, etiketter,entrébilletter og andre kuriosa ind i bogen. Det bliver lidt "fesent" på den elektroniske logbog, kun at vedhæfte et foto taget med mobiltelefonen.


Jeg har i mange år skrevet i min "Fabula Piscatorum", som er min fiskedagbog (med tilføjelser fra snapseture, jagt og alle mulig andre oplevelser), med særlige hilsener fra, hvem jeg har haft med på tur, eller mere eller mindre tilfældigt, har mødt på min vej. Og ærligt talt savner jeg, at bladre i papirbogen, med kaffepletter, maste insekter, der ikke nåede væk, da bogen blev lukket, penselfjerene fra min første nedlagte sneppe og de pressede blomster, der blev fundet undervejs.


Men papirversionen af logbog er uddøende og min håndskrift er vanskelig at læse - selv for mig, jeg véd det. 


Fryseren til lager

Jeg vil opfordre til, at bruge fryseren til opbevaring af diverse bær og urter. 

Urter kan have en meget kort sæson, men ved at have et lager i fryseren kan de fleste urter kan gemmes i lang tid, ligesom nogle "brugte" urter kan gemmes og bruges igen. Det samme gælder for bær, frugt og mange andre ting.


Slåen er et godt eksempel; Bærrene skal alligevel have lidt frost, for ikke at være alt for bitre. Derfor kan man jo plukke til flere portioner, der kan bruges til senere eller, hvis man løber tør for snapsegaver, eller de kan bruges som bytteobjekter snapseentusiaster imellem.


Valnød, solbær, porseblade er nogle af de ting min fryser ofte indeholder.  


Jeg vakkuumpakker mine urter, så de fylder mindst muligt. Samtidig giver vakuumeringen giver forlænget holdbarhed, da der ikke er lugt i pakningen. Og så husker jeg ettiketerer (inde i pakker) med indhold, mængde, dato og findested mv.


Ovnen til tørring af bær og frugter

At tørre urter og bær, er en god måde at konservere på. Jeg bruger varmluftovn med riste i, ikke bradepander. Til de mindste bær og til findelte urter, har jeg et finmasket net, at lægge på risten.

Ovnen sætttes på 50-70°C, ikke mere! Urter og bær placeres i ovnen. 

Eks tager det 3½ time, at udtørre mynte, så det kan gemmes i en krukke til the, snaps og madlavning. Med bær tager det længere tid, alt efter hvilket bær det er og hvor vandholdige de er. Meget vandholdige ferskner vil tage ca 10-12 timer, ved 55°C.


Bliv ikke fristet til, at øge varmen, i den tro, det vil fremme udtørringen. Ved temperaturer over ca 75°C, vil man opleve tab af aromastoffer og dermed smagsstoffer samt tab af vitaminer. Så er det bedre, at lade ovnen køre lidt længere ved en lavere temperatur. Metoden kaldes dehydrering. Nogle frugter bliver gummi-/læderagtige, Det ændrer dog ikke på kvaliteten.

Ideen er, at man fjerner noget af det vand, der er i bærret/frugten. Vand reducerer alkoholprocenten og dels kan man ikke udvinde alle de aromatiske stoffer - smagsstofferne - fra bærrene/frugterne og dels mister man noget af den konserverende effekt, alkoholen har.


Man kan også købe en dehydrator, der gør det samme, men den spærrer ikke for ovnen til aftensmaden.

Tips og tricks