Snaps i sproget

Snaps i sproget

Snaps er afledt af "at snappe", "slurk" eller "en lille hurtig én" og dét er vel essensen ved det som vi i Danmark forbinder med en snaps.


Kryddersnaps - ja det giver sig selv; at krydre en snaps. Oprindeligt har krydrede snapse været medicin. Man har brugt alkoholen til, at udtrække (droge) de gavnlige dele fra planter. Ældre tiders "droge" har været et sandt sammensurium af "try and error", overtro og folklore samt "medicinmandens" forgodtbefindende. Effekten af disse "droger" har formodentlig været ret svingende. Og derfor må det tænkes, at det nok har været alkoholens dulmende og beroligende virkning, der har haft den bedste virkning.

Nogle planter er giftige, men i ret store koncentrationer, andre er dødelige i meget små doser. Men voksested, solmængde, næringstilførsel og nedbør har alt sammen indflydelse på plantens indhold af stoffer. Og hvad er "en stor koncentration" og "lille dosis"? Dette har fortidens medicinmænd ikke haft den mindste idé om, men haft en praktisk erfaring; at hvis denne urt trækker i tre dage, plejer den syge, at komme sig. I dag kan vi måle disse indholdsstoffer i et laboratorium og dermed docere korrekt.


Dram kommer af den Græske møntfod Drachme. En dram var det man kunne få for en drachme hos apothekeren, der havde eneret til fremstilling og forhandling af denne "livseleksir".


Bitter er en generel dansk betydning for de droger, man har fremstillet til mere eller mindre mwedicinske formål. Man har i den tidlige medicin ment, at jo værre det smagte, des bedre var virkningen.


Bjesk, staves i sine situationer "bjæsk", er et Nordjysk udtryk for en snaps tilsat bitre urter.


Kräuter er det tyske ord for kryddersnaps.


Akvavit eller aqua vitae (og i Frankrig: Eau de Vie), stammer fra det latinske udtryk for "livets vand". Jeg tænker, dengang som nu, at en afskyelig kone er blevet mere udholdelig, ved at indtage "livets vand". På samme måde betyder "whisky" også "livets vand". Første gang Aqua Vite nævnes på dansk, er i 1531 af lensmand på Bergenhus Eske Bille, der lovprisende siger: "Aqua Vite som kan virke helbredende over for alle mulige sygdomme som haves, både indvendig og udvendig." Således dengang anvendt, og for nogle stadigt gældende dén dag i dag...


Brændevin stammer fra det tyske udtryk "Branntwein", der hentyder til brændt vin (hvor man har inddampet den rene alkohol).


Gibbernak afledt af gibb/er+nakk/er - vist af gibbe og subst. nakke; 'en der får det til at gibbe i nakken (kilde: Nudansk ordbog).



Har du et udtryk, der skal på listen og har du betydningen af udtrykket, så send mig en mail.



Funfact:

Det tidligst kendte billede af et destillationsapparat, er fundet i Ægypten og stammer fra det 15. århundrede før vor tidsregning.