ØLBRØND
Der er mange ideer til temperaturen på en øl. Nogle vil have dem direkte fra bagagerummet på en Ford Sierra, der har været parkeret i solen en hel dag, andre vil have en kold fra køleskabet. I filmen “Blinkende lygter”, leder de efter den rette “dybde” til ølkøling...
Min onkel endte sine dage som en slidt syg mand.
Grundet forældrenes situation, havde hen ikke fået lige så meget medvind, som de fleste andre børn. Så i mange år passede han sit husmandssted, som han havde overtaget fra sin onkel.
Selv efter 1970’ernes standard, var det ikke en rentabel ejendom.
Sandet jord i Vestjylland; lidt omkring gården og noget i engene, nogle kilometer væk. Upraktisk og bøvlet.
Hjemme havde han 10-15 grise, høns og 10-15 køer - heller ikke noget, der gav stort andet end lige til dagen og vejen. Tilgengæld var der meget arbejde i det!
Han malkede i maskinspand og opbevarede i mælkejunger, til mælkemanden kom den efetrfølgende dag og sugede dem tomme. En fyldt mælkejunge vejer 50 kg og skal dagligt rengøres, trods den ikke er specielt godt egnet til rengøring.
Altså et upraktisk husmandssted, med opslidende arbejdsgange for ryg og legme.
Jeg har arvet en af mælkejungerne fra ham. Den er fremstillet i tykt aluminium og indgraveret med hans onkels mælkenummer.
I et traditionelt villakvarter, med traditionelle villahaver - vores ingen undtagelse - syntes jeg ikke sådan et skrummel passer ind.
Som blomsterkumme? Nej, det ser kunstigt ud.
Som stående dekoration - heller ikke!
Min onkel var på det sidste, lad os sige det sådan: “Nød til at dulme rygsmerterne med en øl eller to...”.
Det var ham velundt, efter et liv med slid, slæb og knokkelarbejde, uden særlig belønning.
Og findes der så en bedre måde, at hædre onkel på, end ved, at gøre mælkejungen til en ølbrønd, nedgravet i haven, ved bålpladsen.
Jeg tænker onkel ville have billiget det.
Mælkejungens låg er blevet forsynet med et 12 mm hul, lige i midten.
Heri er der fastskruet en 12 mm gevindstang, med en møtrik på hver side af låget, så den sidder fast og netop så lang, at den ikke rører bunden.
På selve gevindstangen er der monteret tre plader.
Hver især har de en diameter, så de præcist kan komme ned i jungen. De er også fastgjort med en møtrik på hver side. Og således udgør, hver plade en hylde, med en eksakt højde, passende til en øldåse (passer også til sodavandsdåser).
For at sikre dåserne ikke falder af, er der sat en tråd rundt. Den er fastholdt af nogle alt for lange bolte.
Det havde nok været lettere, at lave to plader pr hylde, hvor den øverste havde et hul passende til en
øldåsediameter (som også passer til sodavandsdåser!). Men det rakte fantasien ikke til, dengang.
Nu er det blot, at fylde hver hylde op med øldåser (eller sodavandsdåser). De tre hylder er i hver sin dybde, således er der en dybde til de fleste.
Nu kan vi så sidde på de dertilindrettede bænke og nyde "en kold" i skæret fra bålpladsens luer.
Skål!
