Lavendelfrø

Sådan gør du:

Lavendelfrø

Lavendefrø skal stratificeres. Dvs. de skal have en kuldeperiode, før de vil spire. Kuldeperioden imiterer du ved, at lægge posen med frø i køleskabet et par uger, gerne frem til du skal så frøene.


Så frøene i én stor potte, eller flere mindre. 

Som såmedie anbefales såmuld iblandet 1/3 sand. Stil potten på et drænende underlag, hvor der er indirekte lys og sørg for, at de holdes fugtige, men aldrig sopper i vand.


De spirede planter kan enten plantes ud på blivestedet, eller omplantes i 8 cm potter, med surbundsjord, for at vinde ekstra støeerlse, før udplantning. Omplantning sikrer større sikkerhed for succs.


Ved at så i potte, kan du overvåge at de spirer og undgå, at du luger de spæde spirer væk.

Vælger du, at så på friland, så sørg for, at det er ukrudtsfri jord, der er grundigt luget for al ukrudt. Dette sikrer, at lavendelfrøene får mindst konkurrence og kommer godt igang.


Lavendelplanten trives bedst i surbundsjord. Der findes forskellige måder, at skabe surbund i bedet. Plant i løvkompost iblandet 1/3 sand uden ler (op til 0,5 mm kornstørrelse) og udlæg årligt et lag fyrrenåle eller savsmuld, som jorddække.

Min jord er meget leret, derfor har jeg gravet en rende, langs med flisebelægningen (sandpuden under flisebelægningen udgør et effektivt dræn). Renden er ca. 50 cm dyb og blev fyldt med spagnum (jeg var ikke klogere dengang) og lidt muldjord på toppen, afsluttet med barkflis. De får lidt hestepærer, uden halm, i efteråret.


Når der er sikkerhed for nattefrosten er ovre (typisk sidst i april/først i maj), klipper jeg lavendlerne ned til ca. 10 cm over jorden, med en elektrisk hæksaks og studser efter med beskæresaksen. Dette sikrer fornyet vækst og en flot buskning samt en god blomstring sommeren over. 

Og bare rolig, det ser voldsomt ud, men de skal nok vokse frem igen, til fryd for øjet, insekter og blomsterelskere.

Der sker ikke noget ved, at "glemme" klipningen et år, men undlader man gennem flere år, at klippe, bliver lavendelerne træede, ranglede og ikke særligt kønne. Grundig klipning, måske over et par år, vil kunne få dem på banen igen.


Lavendelblomsten er spiselig og kan benyttes som pynt på salater og is, eller i snaps. 

De kan bruges i sæber og parfumer og blomsterstanden kan bruges i dekorationer, duftpotpourri i klædeskabet. I gamle dage brygte man levendel i klædeskabet til, at holde møl på afstand.


Afklippet fra lavendlerne kan tørres og bruges i biavlernes røgpuster. Jeg putter afklippet i en jutesæk og hænger den op under et halvtag, hvor der er god luftgennemstrømning.