Om mig

Om mig:


Jeg er passioneret sælger!


Jeg får salget gennemført. Og så baseres næste opgave, på erfaringer fra den foregående, for derved at blive bedre.


Jeg søger en stilling som sælger/projektsælger, hvor jeg kan få lov, at udføre et seriøst, langsigtet og relationsopbyggende salg. Hvor tekniske løsninger, skaber merværdi for kunden. Jeg har sammensat standardprodukter til unikke "state-of-the-art" løsninger, lavet produktudvikling, betjent forhandlere og dervet rå canvassalg. Jeg har været projektleder på store montager, instrueret i brugen af produkter og arrangeret messer og udstillinger.


Jeg tager ejerskab for opgaven og indfrier kundens ømsker med udgangspunkt i mit firmas produkter. Jeg optræder som kundens sparringspartner og problemløser, alle mine kunder skal have følelsen af, at være nøglekunder - noget specielt.

Omvendt er jeg klar over, det kan være nødvendigt, at skære igennem, for at nå i mål og lukke ordren.


Med salget følger ansvar. Jeg tager gerne ansvar, ansvar for firmaets kunder og ansvar for min håndtering af dem. 


Jeg gør arbejdet ordentligt og søger stadig nye veje til, at lette processen i salget og derved skabe mere tid til kundebesøg og kundepleje.


Min brede viden om Dansk erhvervsliv, giver mig en ballast, som jeg bruger målrettet til, at hjælpe kunden i mål. Jeg er løsningsorienteret, målrettet og kvalitetsbevidst.


Med selvironi og humor bryder jeg isen blandt kunder og kolleger. Jeg er videbegærlig og foretrækker at være på forkant. Mange nok kalde mig produktnørd, hvillket jeg tager som et kompliment. Er jeg produktmæssigt klædt godt på, er jeg meget stærk i salget.


Jeg er en fighter! Og er vanskelig at stoppe, når først jeg har ”lugtet ordren”. Og jeg når mine mål.

Jeg har viljen og evnen til, at rejse mig ved det træ jeg er faldet, for mig er et ”nej”, en åbning til en ny mulighed.

Jeg har, på flere fronter, bevist; med viljen, nåes resultaterne!


Mine kolleger kender mig som særdeles flittig, med en sund humor og en motiverende frontløber.



Virksomheden:


Jeg ønsker virksomheden ser mig som en ressourse, en medspiller, et aktiv og at jeg behandles, som jeg håndterer kunderne: Med respekt, accept og anstændigt.

 

Virksomheden jeg søger, har et godt kollegialt team, der interagerer smidigt og uformeldt, har en ”nede-op-jorden” omgangstone og søger at løse opgaven.

Virksomheden evner at teambuilde og har en flad organisation. Og som forstår der kan godt være en munter tone, trods travlhed.


Virksomheden har gode kvalitetsprodukter, et godt fodfæste i markedet ser realistisk på kundres og kender markedet.


Er disse parametre opfyldt, er jeg en MEGET fleksibel kollega.


Familie:


Jeg har en meget traditionel familie – lidt leverposteg-kedelig (sagt med et smil!). Vi fik en datter og byggede hus i 2000, blev gift i 2001 (efter 8 års forlovelse) og fik en søn i 2005. Min kone og jeg supplerer hinanden smukt på hver vores stærke/svage sider og støtter hinanden hvor vi kan. Således er denne tekst gennemlæst og godkendt af min kone.


Børnene er aktive i skolen og har sunde interesser. De skal, som deres forældre, nok blive til noget!


Her fylder beskrivelsen om familien mindst, men de betyder mest!


Fritid:


Foto, fiskeri, jagt har alle én fællesnævner:Udendørsaktivitetrer. Og jeg har altid været aktiv og engageret i foreningerne omkring mine interesser.






Adopt - Adapt - Improve!